13. sep. 2011

Nåede ikke at tabe mig til sommer, MEN...

Jeg nåede desværre ikke mine mål her til sommer, men jeg er fit for fight og til næste sommer vil jeg nå mit mål. Jeg er i gang med at træne igen, i Fitness DK og det går rigtig godt. Endvidere er kosten i orden. Jeg lever primært af rugbrød og fedtfattigt kødpålæg. Jeg spiser også proteinpulver - det drysses ud over mine havregryn om morgenen og så i en shake efter træning. 30g protein efter træning og ca. 15 på morgenmaden. Husk på at der også er protein i mælken. Når man sidder om aftenen og er træt efter træning, kan man meget passende spille på nettet. Det giver et godt humør og motiverer en til at livet skal spille også. Jeg har fundet en side hvor der er masser af spil gratis og selv om jeg ikke troede at spil på nettet ville være noget for mig, så er der faktisk masser som jeg finder underholdende.

29. mar. 2011

Slank inden sommer

Som I kan læse her på bloggen, tabte jeg mig 10 kilo inden sidste sommer. Jeg begyndte desværre at slække på træningen, gå for meget i byen og få lidt for meget af den gode mad. Da jeg endelig tog mig sammen til at veje mig igen, i november, vejede jeg næsten det samme som inden jeg tabte de 10 kilo forrige år - bortset fra 2-3 kilo.

4. feb. 2010

Jeg har tabt mig 10 kilo

Så skete det! Her til morgen kunne jeg fejre at have tabt mig 10 kilo. Det har taget mig lige præcis 1 måned at tabe mig de 10 kilo. Fedtet er bare raslet af mig. Jeg har ikke været fuldstændig fanatisk med min kost, men jeg har holdt mig til rugbrød med fedtfattigt pålæg samt en masse kylling til aftensmad, stegte grøntsager, mm. Om aftenen løber jeg eller går ture og til morgen træner jeg 1-1½ time i fitness center, før jeg tager på arbejde.

Det føles helt fantastisk at være 10 kilo lettere! Hvis du har spørgsmål eller blot vil rose mig :D Er du velkommen til at smide en kommentar.

Kasper

1. feb. 2010

Tæt på de 10 kilo

Jeg vejede i morges 114 kilo, hvilket vil sige at jeg om blot 1 kilo har nået de magiske 10 kilo. Enden er nær og jeg er simpelthen så stolt af mig selv! I dag har jeg købt løbesko da jeg har
tænkt mig at supplere min træning i fitness med løbetræning 2-3 gange om ugen.

Jeg får støtte fra venner og familie til at holde mig motiveret og målrettet med mit vægttab og min træning (både med vægte og konditionstræning). Jeg håber at mine ord kan være til inspiration og motiverende for andre der også er på slankekur eller i et vægttabs forløb.

31. jan. 2010

Tab 10 kilo på 4 uger

Jeg har tabt mig 10 kilo på 1 måned. Der er nok også en smule væske inkluderet, men jeg er stadig ganske tilfreds med mit vægttab. Det skyldes uden tvivl at jeg efter et års trænings pause er begyndt at træne igen. Jeg træner i Fitness DK hvor jeg både styrketræner og dyrker motion på motionscykler - typisk efter træning.

Min kost har jeg omlagt fuldstændigt. Jeg har sagt farvel til hurtige kulhydrater; lyst brød, kartofler, pasta, ris, osv. Dog kan brune ris gå an. Jeg spiser stort set kylling hver dag med tilhørende stegte grøntsager og protein pulver.

Når jeg ikke spiser varm mad, står den på rugbrød hvor jeg sørger for at få en masse tun indenbords også. Jeg har et trick med at købe en let tunsalat og blande den sammen med en dåse tun i vand - dette giver flere proteiner og færre fedt. Proteiner og fuldkorns produkter kræver flere kalorier at forbrænde for kroppen, så dette er klart at foretrække.

Min træningshistorie

For at følge min udvikling, er det vigtigt at kende min fortid.
Jeg har siden jeg var 16 år, trænet bodybuilding. Da jeg blev 21 år, mistede jeg motivationen og har efterfølgende haft pause indtil for en måned siden. Dette har betydet en vægtforøgelse på 20 kilo samt tab af en masse muskelmasse, hvilket vil sige at jeg reelt har taget endnu mere fedt på.

Da jeg nåede 125 kilo var det nok! Strækmærkerne begyndte at gøre entre på mine "håndtag" og mine kinder var ved at eksplodere. Jeg satte mig for at satte et aggressivt vægttab i gang!

Efter en måned har jeg tabt 10 kilo og smidt ca. 8 centimeter om livet. Jeg har levet meget sundt, været i kcal underskud med ca. 500-1000 kalorier om dagen, trænet 1-1½ time (fitness og cardio) og gået lange ture nogle gange om uren. Jeg har sagt farvel til slik, coca cola, alkohol og hvidt brød samt pasta og ris.

Velkommen til min træningsblog

Hej og velkommen til min trænings blog. Denne blog henvender sig til dem der søger inspiration til vægttab, træning og måske endda vægttræning. Jeg blogger et par gange om ugen om min fremgang. Først og fremmest er mit mål at tabe 25 kilo, hvoraf jeg allerede har tabt 10 kg. Jeg vejer nu 115 kilo og vil gerne ned på 95 kg. Min livvidde er pt. 118 cm og mine arme måler 42 centimeter.

Jeg har tidligere trænet med vægte på et ret seriøst plan og har stadig en del muskelmasse, hvilket gør at jeg ikke kan tage udgangspunkt i mit BMI tal, som altid vil vise mig som værende overvægtig. BMI tal tager ikke højde for forøget muskelmasse.

Jeg vil også blogge om træningsudstyr - herunder alt lige fra badevægte til fedttange. Kort sagt vil jeg skrive om alt der hører under eller har en forbindelse til min træning og mit vægttab. Jeg håber at I vil finde min træningsblog spændende og interessant og både blive inspireret og motiveret til selv at påbegynde jeres vægttab.

Jeg vil i øvrigt også komme ind på mit "mentale helbred", hvilket er en af de mange goder i forbindelse med vægtttab: forøget livskvalitet.

God fornøjelse her på min nye træningsblog.