Viser opslag med etiketten Min træningsfremgang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Min træningsfremgang. Vis alle opslag

1. feb. 2010

Tæt på de 10 kilo

Jeg vejede i morges 114 kilo, hvilket vil sige at jeg om blot 1 kilo har nået de magiske 10 kilo. Enden er nær og jeg er simpelthen så stolt af mig selv! I dag har jeg købt løbesko da jeg har
tænkt mig at supplere min træning i fitness med løbetræning 2-3 gange om ugen.

Jeg får støtte fra venner og familie til at holde mig motiveret og målrettet med mit vægttab og min træning (både med vægte og konditionstræning). Jeg håber at mine ord kan være til inspiration og motiverende for andre der også er på slankekur eller i et vægttabs forløb.

31. jan. 2010

Min træningshistorie

For at følge min udvikling, er det vigtigt at kende min fortid.
Jeg har siden jeg var 16 år, trænet bodybuilding. Da jeg blev 21 år, mistede jeg motivationen og har efterfølgende haft pause indtil for en måned siden. Dette har betydet en vægtforøgelse på 20 kilo samt tab af en masse muskelmasse, hvilket vil sige at jeg reelt har taget endnu mere fedt på.

Da jeg nåede 125 kilo var det nok! Strækmærkerne begyndte at gøre entre på mine "håndtag" og mine kinder var ved at eksplodere. Jeg satte mig for at satte et aggressivt vægttab i gang!

Efter en måned har jeg tabt 10 kilo og smidt ca. 8 centimeter om livet. Jeg har levet meget sundt, været i kcal underskud med ca. 500-1000 kalorier om dagen, trænet 1-1½ time (fitness og cardio) og gået lange ture nogle gange om uren. Jeg har sagt farvel til slik, coca cola, alkohol og hvidt brød samt pasta og ris.